6-8 PERSONER
  • 150 g mild, rørt honning, f.eks. en forårshonning eller rapshonning
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • Fintrevet skal af 1 citron (usprøjtet!)
  • Saft af 2 citroner
  • Korn af ½ vanillestang
  • 5 blade husblas
  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 2 dl piskefløde

4-5 TIMER

CITRONFROMAGE

Citronfromagen er taget frem fra farmors gemmer og er blevet en af tidens mest populære desserter. Hér er den selvfølgelig lavet med honning. Anvend en af de milde honninger for ikke at sløre den fine smag af citron og vanille. Sådan gør du
  • Riv citronerne og skrab kornene ud af vanillestangen.
  • Pisk æggeblommer, honning, citronskal og vanillekorn til det er hvidt og luftigt.
  • Læg husblasen i blød i vand i ca. 5 minutter.
  • Kram vandet af husblasen og smelt den i et vandbad.
  • Hæld citronsaften i den opløste husblas. Hæld denne blanding i en tynd stråle i æggemassen samtidig med at du pisker (vigtigt – ellers risikerer du, at husblasen trævler).
  • Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i æggemassen.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.
  • Sættes på køl i 3-4 timer.
  Opskrift: Karin Gutfelt Jensen Foto: Torben Overgaard

Print Friendly, PDF & Email

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.