4 PERSONER

Kyllingefilet og marinade:
4 stk brystfilet
2 spsk blød honning
Saften af 2 appelsiner
Salt
½ dl sesamfrø

Honningglaserede grøntsager:
300 g selleri
3 gulerødder
2 porre
10 g smør
½ dl honning
1½ tsk balcamico eddike
½ tsk salt

1 TIME

MARINERET KYLLINGEFILET MED SESAM

Kyllingefilet: Kyllingestykkerne tørres med køkkenrulle, hvorefter de lægges i et ildfast fad eller lille bradepande. Den bløde honning pensles på kyllingestykkerne, og der drysses med lidt salt på hvert stykke kylling samt lidt sesamfrø. Saften fra 2 hele appelsiner hældes i bunden af fadet, og det sættes i midten af en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 50 min. Serveres med halve bagte kartofler og honningglaserede grønsager. Honningglaserede grønsager: Selleri og gulerødder skæres i 5 cm lange stave á 1 cm tykkelse. Porrerne skæres i strimler. Grøntsagerne svitses i fedtstoffet. Honning, eddike og salt tilsættes. Grøntsagerne kommes i et ovnfast fad og stilles i ovnen i ca. 20 min. ved 200 grader.

Print Friendly, PDF & Email

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.