2-3 portioner

400 g rødbeder, mellemstore
2 store løg
½ dl olivenolie
2 tsk. dijonsennep
1 spsk. dansk blød eller flydende sommerhonning
1 spsk. citronsaft
Flagesalt og friskkværnet sort peber
2 håndfulde persille

 

 

SALAT AF BAGTE RØDBEDER OG LØG MED HONNINGVINAIGRETTE

Vask rødbederne og bag dem i oven sammen med halve løg med skræl ca. 1 time ved 175 grader. Stik i rødbederne og mærk om de er møre.

Skrab skrællen af rødbederne og skær dem i terninger. Bland med honningdressing af olie, sennep, dansk honning, citronsaft, salt og peber.

Skær roden af de halve bagte løg og tag løgbladene ud enkeltvis. Læg dem i kanten af tallerken eller fad. Kom rødbederne i midten og drys med skyllet groft hakket persille. Stilkene smager også godt. Salaten kan nydes lun eller afkølet.


Opskrift Katrine Klinken, 2022 




Print Friendly, PDF & Email