Forret til 4 personer

Asiatisk vinaigrette 
½ dl soja
½ dl balsamico
1 lime, saften herfra
½ dl appelsinsaft
1 spsk. dansk honning
3 cm ingefær, revet
1 fed hvidløg, skåret i skiver
1 tsk. tørrede korianderfrø, ristede på en tør pande
1,5 dl jordnøddeolie – eller en mild sesamolie

 

Andet
24 stk. østers
1 stk. forårsløg
1 rød chili
evt. lidt urter som pynt

ØSTERS MED “ASIATISK VINAIGRETTE” MED SOJA, LIME, HONNING OG INGEFÆR

Fremgangsmåde

Kom soja, balsamico, dansk honning, ingefær, hvidløg og korianderfrø i en lille kasserolle. Kog det op og træk det til side. Lad marinaden trække smag i mindst 10 minutter. Sigt herefter marinaden over i en lille beholder og tilsæt appelsinsaften, limesaften og jordnøddeolien og pisk det grundigt sammen. Dette er en stor portion, men den er skøn at have stående til at marinere finsnittet kål i eller som marinade til en asiatisk wok ret. Opbevar marinaden på køl.

Servering 
Skær forårsløg og chili i tynde skiver. Åbn østersene og anret dem på tallerkner eller et fad. Kom en lille teskefuld vinaigrette over hver østers og pynt med en passende mængde forårsløg, chili samt evt. lidt urter.

 

Østers med “asiatisk vinaigrette” med soja, lime, honning og ingefær.