Ca. 5 portioner

Ingredienser:

1 camembert, 250 g
1-2 dl dansk flydende honning, mild eller krydret sensommerhonning
75 g pinjekerner
8-10 tynde skiver daggammelt brød

BAGT CAMEMBERT MED FLYDENDE HONNING, PINJEKERNER OG RISTET BRØD

Pak osten ud og kom den tilbage i spånæsken eller en ovnfast rund skål (ca. 15 cm i diameter).
Snit 1 mm ned i hvidskimmelen i et rudemønster med en kniv. Bag camemberten i midten af en 175 grader varm ovn, ca. 15 min. til den er lun og flydende.

Skær brødet i stænger, læg dem på bagepapir på bageplade og rist i ovnen med osten til brødstængerne er sprøde.
Rist pinjekerner på en tør pande.

Server den lune camembert med velsmagende dansk honning, pinjekerner og ristet brød som man dypper i den flydende ost.

Opskrift af Katrine Klinken, 2022 




Print Friendly, PDF & Email