SÆSONHONNING

Dansk honning deles op i høstsæsonerne forår, (forsommer), sommer og sensommer. Dette skyldes, at honningens smag, duft og tekstur er stærkt afhængig af årstiden. Der er derudover også nogle biavlere, som laver månedshonning fra maj til september.


FORÅRSHONNING

Forårshonning høstes i slut maj eller start juni. I foråret samler bierne nektar og pollen typisk fra frugttræer og buske, pil, korsblomstrede planter og mælkebøtter. Forårshonning er lys og mild og fast i konsistensen.


SOMMERHONNING

Sensommerhonning høstes i juli eller start august. Om sommeren samler bierne nektar og pollen fra planter som hvidtjørn, vilde blomster, hindbær og hvid- og rødkløver. Sommerhonningen er gylden, har en lidt grovere struktur og smagen indeholder typisk flere smagsnuancer.


SENSOMMERHONNING

Sensommerhonning høstes i august eller september. I sensommeren samler bierne nektar og pollen fra planter som brombær, tidsler, gederams og krydderurter, hvilket gør at honningen bliver mørk-gylden i farven og har en kraftig duft og smag. Dette er den mørkeste og mest kraftfulde sæsonhonning.


Foto: Jan Sæther