DANSK ØKOLOGISK HONNING

Økologisk biavl er omfattet af forskellige regler og krav, som den økologiske biavler skal overholde.

Vigtigst er kravet til de blomstrende planter og afgrøder, omkring de økologiske bistader. Bierne er rationelle, så de henter fortrinsvis pollen og nektar fra de blomster, der er nærmest bistadet. Derfor skal nektar- og pollenkilder i en radius på 3 km fra bigården hovedsageligt bestå af økologiske afgrøder og vild bevoksning.

I økologisk biavl anvendes kun økologiske behandlingsmetoder, og bierne overvintrer på egen honning eller økologisk foder. Bierne medvirker til en større frø- og frugtsætning i naturen, så der er frø og bær til fugle og vilde dyr. På de økologiske landbrug bidrager bierne til øget produktion, når de bestøver landmandens afgrøder.

Du kan læse mere om økologisk biavl på www.økobiavl.dk