DANMARKS BIAVLERFORENING
ERFA-dag 11. maj kl. 10 hos Klaus Hviid

Dato: 11. maj 2019
Tid: 10.00

Sted: Hjortenvej 3, 6300 Gråsten

Danmarks Biavlerforenings ERFA-dage for 50+ biavlere I år igen afholder Danmarks Biavlerforening 3 spændende ERFA-dage, hvor vi besøger lidt større biavlere og får indsigt i virksomhed og virksomheds opbygning, mål og drømme samt forhindringer og betænkeligheder. Møderne er tænkt som åben erfaringsudvekslinger med selvfølgelig vores vært i centrum. Der holdes typisk et oplæg om egen biavl, hvorefter der vil være en virksomhedsrundvisning. Alle er velkommen, men møderne er tænkt med udgangspunkt i lidt større biavl og etablering. Alle møder starter kl. 10.00 og slutter omkring kl. 16.00. 11. Maj. Klaus Hviid, Hjortenvej 3, 6300 Gråsten. Klaus har en deltids biavl med fokus på rational biavl (bierne skal passes efter arbejde). Klaus har meget fokus på udvikling af nye produkter, special honning m.m. Alt honning sælges ved direkte salg og der er fokus på at stå på markeder med den direkte kontakt til kunderne. Vi kigger på, hvordan man kan drive en lidt større deltidsbiavl fra et villahus. Klaus Hviid sidder også i Danmarks Biavlerforenings markedsføringsudvalg og er kendt foredragsholder. Der vil være et indlæg fra fødevarestyrelsen om reglerne omkring slyngerum, godkendt fødevare værksted og fremstilling af special produkter. Pris og tilmelding: Hver ERFA-dag koster 250 kr. og dækker rundstykke med tilbehør, frokost med øl/vand og eftermiddagskaffe. Deltagerliste udsendes snarest efter tilmeldingsfristens udløb. Du tilmelder dig via www.bishoppen.dk under arrangementer senest 14. dage før arrangement afholdelse. Yderligere informationer hos Ivan Nielsen, ivan@himmerlanske-bier.dk eller Flemming Vejsnæs, fv@biavl.dk.

DANMARKS BIAVLERFORENING

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER