HAN HERREDS B.F.
Begynder kursus 2019

Dato: 23. april 2019
Tid: 18:30

Sted: Skolebigården

Begynder kursus 2019 Bliv biavler og bliv mere selvforsynende
Med biavl kan du både gøre livet lidt sødere og blive mere selvforsynende. Du kan nu selv prøve kræfter med biavl, når Hanherreds Biavlerforening starter begynderkursus den 23.april Bierne laver ikke alene honning, de bestøver også frugttræerne, og dermed kan man på en og samme tid producere mere frugt, og lave sin egen honning, hvis man bliver biavler. Dermed kan man i en almindelig have blive endnu mere selvforsynende. I husholdningen kan honning fuldstændig erstatte sukker, og samtidig skal der bruges mindre mængder honning for at opnå samme sødeværdi som sukker. Vil man være selvforsynende med honning skal der ikke så meget til, da en enkelt bifamilie kan give 30-50 kilo honning på et år. Landet over starter der i disse dage begynderkurser i biavl. Hanherred Biavlerforening holder også begynderkursus i biavl, og har du en biavler i maven, er der endnu ledige pladser på kurset – men vent ikke for længe, der bliver helt sikkert rift om de eftertragtede pladser. »Vores begynderkursus består af ½ times teori samme aften som den praktiske del, hvor kursisterne får et solidt indblik i hvad en bifamilie er, og hvilken betydning den har for bestøvningen. Og så lærer du naturligvis alt om, hvordan du passer en bifamilie og høster honning. Den teoretiske og praktiske undervisning i biavl lærer du i skolebigården, som er det sted, hvor foreningen har opstillet nogle bistader. Her vil kursisterne hen over sommeren lære at passe en bifamilie i praksis. Efter endt kursus er kursisterne klar til at anskaffe sig deres egen bifamilie og lave deres helt egen honning« Når du melder dig ind i foreningen Hanherred Biavlerforening tilbyder foreningen kursisterne at vi laver din første bifamilie i skolebigården sammen, som du får med hjem sidst på året. I de seneste 10 år er antallet af biavlere steget. »Biavl er en utrolig spændende og givende fritidsbeskæftigelse. Når du først står med hovedet nede i en bifamilie, så kan jeg garantere dig, at du glemmer alt om tid og sted. Du bliver simpelthen fuldstændig opslugt af det fantastiske liv i bifamilien. Det er erfarne instruktører, som står for undervisningen, og de brænder for at få lov til at fortælle om biernes spændende liv. Vi har et fantastisk sammenhold i foreningen, og der er naturligvis altid tid til kaffe og kage og en snak med de andre biavlere i foreningen«. Det koster 250 kr. at deltage på begynderkurset, som du får tilbage igen når du melder dig ind i foreningen. Medlemskab af Hanherred biavlerforening koster 785 kr. i 2019 Tid og sted Begynderkursus i biavl starter tirsdag den 23.april kl. 18:30 ca. 1 km. øst for lejrmarksvej af den gamle jernbane ved Fjerritslev. Yderligere oplysninger: Kursusansvarlig Kontakt Bendt Jørgensen, tlf. 20 41 54 80 mail: bendt@hanherredbiavl.dk Du kan læse mere om biavl på www.hanherredbiavl.dk og på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.blivbiavler.dk

HAN HERREDS B.F.

Læs mere om foreningen

SE ALLE ARRANGEMENTER