4 PERSONER

Søde pærer:
4 pærer
8 spsk. honning

Chokoladesauce:
150 g mørk chokolade
2 spsk. kakao
1/4 l fløde
Lidt mjød eller honning

Pynt og tilbehør:
20 mandler
Vanilieis

45 MINUTTER

PÆRER BELLE HELENE

Den kendte dessert kan - som så meget andet - få nyt liv, hvis den peppes op med honning. Med honning kan du hurtigt lave lækre pærer, og du kan servere en frisk lun dessert med kølig is.   Pærerne skæres i både og kernehuset fjernes. Honningen smeltes på pande. Lad pærerne simre på panden, mens de jævnligt vendes forsigtigt i 5-10 minutter til de er bløde. Tag herefter pærerne af panden og rist derefter mandlerne i den tilbageværende honning. Lad herefter mandlerne køle af på et stykke bagepapir, inden de hakkes og bruges til pynt på desserten. Fløden koges op i en tykbundet gryde under omrøring. Chokoladen hakkes og smeltes i fløden. Tilsæt herefter kakao, mens der fortsat røres i saucen. Smag herefter chokoladesaucen til med mjød eller honning. Desserten anrettes på tallerkener med pærerne, vaniljeis, chokoladesauce og drysset med de ristede mandler.

Print Friendly, PDF & Email