Vintermøde

Dato: 02/21/2017
Tid: 19.00

Sted: ingstedet, Vesterled 8, 5471 Søndersø

Bier samler pollen og nektar ind fra en række forskellige planter. Hvilke blomster bierne vælger afhænger af fødegrundlaget i det omgivende landskab. Med udgangspunkt i pollenprøver, indsamlet vha. pollenfælder i regi af EU-projektet CSI-pollen (Citizen Scientist Investigation of Pollen Diversity), vil Yoko fortælle om, hvordan pollensammensætningen er påvirket af arealanvendelsen i bistadets omgivelser. Hvilke forskelle ses mellem by- og landområder og i forskellige dele af landet? Hvordan ændrer pollenindsamlingen sig gennem sæsonen? Yoko vil også komme ind på betydningen af den udbredte anvendelse af sprøjtemidler, herunder særligt ukrudtsmidler, som påvirker tilgængeligheden af fødeplanter i landskabet. Honning er ikke bare en blanding af forskellige sukker-arter og vand. Der findes mange andre komponenter i honning, og selvom det er i små mængder (under 6%), er de ansvarlige for honningens biologiske aktiviteter og sensorisk egenskaber. Xavier vil beskrive nogle af disse komponenter og deres sundhedsgavnlige effekter samt deres indflydelse på honningens sensoriske egenskaber. Pris: 35 kr. Pris med kaffe og kage: 50 kr.

NORDFYNS B.F.

Hjemmeside: http://www.biavl.dk/kortet/nordfyns-b-f/


SE ALLE ARRANGEMENTER